Opfostring af killinger

Hunkatten

Moder-katten er stærkt knyttet til sine nyfødte killinger, og forlader dem nødigt. Det vil det være en god ide at sætte mad og vand i nærheden af fødekassen sammen med en kattebakke. Man bør give hunkatten og killingerne den fornødne ro. I de første dag efter fødslen kan det ske, at hunkatten flytter killingerne, undertiden flere gange til et ny sted. Det er en instinkthandling, der har til formål at beskytte killingerne. Hvis hun flytter killingerne, må man acceptere det, og så flytte hende fødekasse til hendes nyvalgte plads.

Mælkekirtlerne er ofte spændte lige efter fødslen, men dette aftager efterhånden som diegivningen kommer i gang. Killingerne stimulerer mælkeproduktionen ved at massere kirtlerne med poterne. Husk at tjekke hunkattens mælkekirtler for at sikre, at de er bløde, da der kan opstå behandlingskrævende mælkekirtelbetændelse. Ved hårde og/eller røde spændte mælkekirtler kan let massage afhjælpe, men hold skarp øje med, at tilstanden ikke forværres. Almindeligvis vil killingernes jævnlige dien dog hindre at betændelse opstår.

Killingernes udvikling

Killinger fødes døve og med lukkede øjne, men deres lugte- og smagssans er til stede ved fødslen. De er ude af stand til at gå, og deres overlevelses afhænger fuldt ud af deres mor.

Birmakillinger fødes hvide uden synlige aftegninger. Alt afhængig af maskefarven vil de dog langsomt tage farve derefter - nogle farver ses tidligere end andre.

Når killingerne er født, skal de tjekkes for ganespalte (ses dog forholdsvis sjældent). En killing med ganespalte kan nemlig ikke lave undertryk, når den sutter, så den kan ikke få mælk ud af patterne. Man kan desuden også tjekke, at de kan tisse og have afføring ved at stryge dem med en fugtig klud hen over kønsdelene. Navlestrengsstumpen tørrer ind efter nogle få dage – hold øje med, at der ikke går betændelse i den - det vil da være varmt, rødt og hævet.

Øjnene åbner sig normalt ved 8.–10. levedøgn, og man vil se, at de har et mat skær. Hunkatten vil gerne have, at killingerne ligger mørkt, og instinktivt beskytter hun killingernes små øjne mod sollys. Mange bruger det at lægge et tæppe eller et håndklæde hen over fødekassen. Hvis øjnene ikke er åbne inden 12. dag, må man forsøge at vaske dem med gazestof, opvredet i kamillete (gaze – f.eks. fra et elastikbind - fnugger ikke).

De første par dage efter at killingerne har åbnet øjnene, er det almindeligt, at der er lidt snask i øjnene, som skal vaskes væk. Bliver der ved med at være snask, så få en dyrlæge til at se på killingerne. En killing med øjenbetændelse vil normalt have ophovnede, sammenklistrede øjne, og øjenlågene vil ofte være hævede. En ubehandlet øjenbetændelse kan risikere at give blindhed, så derfor er det vigtigt, at killingen bliver behandlet.

Moderen vil efter hver diegivning rense killingerne ved at slikke dem rene for urin og afføring. Denne rengøring er vigtig for killingerne, da det bl.a. er med til at stimulere lunge- og mave-tarmfunktion.

Når killingerne er omkring tre uger, begynder de at blive mere aktive. De første tegn på leg viser sig, og de begynder selv at kunne vaske sig rene. Mange hunkatte begynder at afvise deres killinger, når de er 6-7 uger gamle – andre lader deres killinger die meget længere, og man kan undertiden se 6-9 måneder gamle katte die hos deres mor.

Mælkeindtag og tilvækst

Killingerne vejer normalt 80-120 gram ved fødslen, og de fødes med et sukkerdepot i leveren, så de har næring til de første timer. Sukkerdepotet reduceres imidlertid hurtigt, hvorfor det er vigtigt, at killingerne kommer i gang med at die så hurtigt som muligt. Killinger indtager, og har behov for 2-3 ml mælk hver 3. time i de første døgn.

De første timer af killingens liv, er deres tarmvæg gennemtrængelig for antistoffer – herefter "lukker" tarmen, så antistoffer ikke kan optages. Derfor er det vigtigt, at killingerne får den antistofrige råmælk fra moderen lige efter fødslen. Antistofferne giver killingerne den såkaldt "passive immunitet", og er en vigtig beskyttelse mod infektioner – specielt når killingerne er små og modtagelige. Antistoffer fra moderens råmælk kan imidlertid også være fatale for killingerne, idet de kan ødelægge killingernes blodceller, så killingerne dør. Dette kan kun ske hvis morkatten har blodtype B, og farkatten er blodtype A – en situation der kan undgås ved at blodtypeteste sine avlskatte (læse mere under blodtyper).

Det er en god ide at veje sine killinger 1 gang om dagen på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, for at holde øje med om de tager fint på. De første dage tager killinger mellem 4-8 gram på om dagen. Efter nogle dage tager de mellem 10–15 gram på om dagen, i gennemsnit.

Efter ca. 8.-10. levedøgn øges mælkeindtaget til 5-7 ml ved hvert måltid. Dette kan du naturligvis ikke kontrollere, men du kan holde øje med, at killingerne tager godt på i vægt.

Når killinger er ca. 3 uger gamle vil deres vægt ligge på mellem 300-350 gram, og ved 6-7 ugers alderen vil deres vægt være på ca. 700-800 gram. I gennemsnit er tilvæksten ca. 90 gram pr. uge indtil 8 ugers alderen.

Fra 8-12 uger er den gennemsnitlige tilvækst ca. 115 gram om ugen. Der er dog ofte forskel i tilvæksten, således at killinger fra et mindre kuld har en større tilvækst end killinger fra et større kuld. Det kan også medføre, at killinger fra et større kuld kan være 1-2 måneder længere om at opnå voksenstørrelse end killinger fra et mindre kuld.

Hvis morkatten ikke har nok med mælk til at opretholde normal tilvækst på killinger under 4 uger, kan man give killingerne modermælkserstatning som supplement. Tager killingerne fint på i vægt, kan man vente med at give supplerende fast føde til de er mellem 4-5 uger.

Ved 4-5 ugers alderen skal killingerne altså have foder ved siden af modermælken, og her kan man købe færdigt killingefoder både vådkost og tørkost af mærkerne Hill's, Royal Canin eller Specific (alle de nævnte mærker er gode og lødige produkter). Samtidig kan man de første par dage give en knivspids Zoolac for at killingerne kan opbygge en sund tarmflora. Man kan evt. blande lidt kaffefløde eller tigermælk i maden også. Anden alternativ til killingemad er at blande et surmælksprodukt (f.eks. A38) med lidt fint hakket kød, majsvælling eller man kan give risgrød (Nestlé produkt) med lidt kogt kylling eller fisk.

Husk altid at bruge et foder af god kvalitet.

Dårlig mave (killingemave):

Dårlig mave kan forekomme i forbindelse med overgang til fast føde, og det bør behandles hurtigt. Man bør koge lidt ris og komme det i maden, men man bør ikke ændre hele killingers normale foder og udelukkende sætte dem på diæt. Det vil være godt at give killingerne en smule Zoolac i maven. Vil de spise A38 eller evt. kogte fisk med ris, er det også en mulighed. Ellers må det siges, at dårlig mave bør behandles, allerede efter få dage med diarre. Der er forskel på lind mave og diarre, og en alvorlig diarre bør behandles af dyrlægen.

Ormekur bør også gives til killinger. Efter aftale giver de fleste dyrlæger opdrætterne ormemiddel med hjem. En indekat vil jo almindelig vis ikke være eksponeres for orm, men vær opmærksom på, at orm kan gemme sig i hunkatten, og derved kan det blive overført til killingerne - det har noget med drægtighedshormonet at gøre.

Killingers normale gennemsnitsudvikling:

1 uge

Øjne og ører er tillukkede, og killingerne putter sig sammen hos morkatten og hinanden, for at holde varmen.

2 uger

Øjnene åbner sig. Killingerne ligger stadig tæt ved morkatten og hinanden.

3 uger

Nu sker der noget - killingerne er mere mobile.

Rystekilling: Fænomen der ses indimellem som ukoordineret og rystende bevægelse, der går over af sig selv. Vil du vide mere, har de mere erfarne opdrættere mere viden. Det er sjældent man ser dette, men det sker.

4 uger

Nu kan killingerne så småt begynde at optage fast føde, og træning på kattebakken kan begynde.

5-6 uger

Killingerne lærer at jage gennem leg, og de leger meget med deres søskende.

7-8 uger

Killingerne er mere uafhængige af deres mor, som ofte ser på killingernes leg, og deres øvelser i at være kat.

10-12 uger

Killingerne er klar til at komme til sundhedsundersøgelse og den første vaccination hos dyrlægen. HUSK at killinger skal være mindst 12 uger inden de tages fra morkatten - og ikke mindst sine søskende.

Salg af killinger

En killing skal først og fremmest være vaccineret og have fået et dyrlægetjek, men som opdrættere, har vi også opgaver:

Sælger man kat til udstilling, så bør man kunne hjælpe sin killingekøber – både med vask og diverse andre ting i forbindelse med en udstilling. Man kan sige, at en killingekøber, som køber en kat til udstilling og har betalt en udstillingspris for katten, ligeledes forventer hjælp fra opdrætteren. Udstiller man ikke selv, må man gøre det klart overfor killingekøberen, og bede denne om at hente hjælp hos f.eks. Birmaklubbens konsulenter.

Sælger man en kat til avl, bør man ligeledes kunne videregive råd og vejledning til køberen.

Sælg først dine killinger, når du er sikker på, du vil sælge dem - og ikke mindst, når du er sikker på, hvad du sælger.

Husk at dine killingekøbere skal behandles, som du selv gerne vil behandles.

Du alene er ansvarlig for, hvad du sælger, og både Købeloven såvel som Aftaleloven er gældende for salg af katte.

Alle opdrættere, der er medlem af en af en hovedklub, og som har et stamnavn - jf. reglerne - er omfattet af Købelovens regler, hvilket betyder, at vi er omfattet af reglerne om fejl og mangler og reklamationsret i forbindelse med køb og salg af kat.

Sælger man f.eks. en kat med halefejl, kan den godt udstilles som kastrat, men det er en god idé at skrive i købskontrakten, at katten har en halefejl. Ligeledes bør man gøre det samme, hvis man sælger en kat med en anden fejl.

Man kan finde en standardkontrakt på Felis Danica's hjemmeside eller her på Birma Klubben’s hjemmeside.

Man skal altid lave en skriftlig aftale, når man sælger en kat. Det kræves af alle registrerede opdrættere under FIFé.

HUSK der skal være stamtavler på alle killinger, og stamtavlen skal altid følge katten.