Klubben for den Hellige Birma
- eneste specialklub i Danmark for racen under Felis Danica
Kejsersnit
I de tilfælde, hvor hunkatten ikke selv kan føde sine killinger på almindelig vis, kan det blive nødvendigt for dyrlægen at foretage et kejsersnit på hunkatten.
Vi har samlet nogle vigtige oplysninger omkring pasning af en hunkat og hendes killinger efter et kejsersnit, og dem kan du læse meget mere om herunder.
Information om kejsersnit
Når der er foretaget et kejsersnit på en hunkat bliver både hunkatten og killingerne bedøvet. Hunkatten kan være påvirket 6-8 timer efter kejsersnittet, og man kan ofte opleve, at hun afviser killingerne, fordi hun stadig er påvirket af narkosen, eller man kan sige, hun slet ikke har opdaget, at hun har fået sine killinger.
Det kan ske, at en hunkat afviser sine killinger, nogle gange i et par timer, hvorimod det andre gange kan vare i flere døgn. Hun kan både hvæse og sprutte og slå ud efter killingerne, og derfor kan det være nødvendigt inden for det første døgn, at man tvinger hunkatten til at lade killingerne sutte. Dette gør man ved, at én holder hunkatten (som du ligger om på siden), i for- og bagben, mens en anden lægger killingerne til. Det kan virke meget voldsomt at skulle holde en hunkat, men som regel vil hunkattens instinkt ret hurtigt overtage, og hunkatten vil opdage, at de små killinger er hendes og lade dem die. Killingerne har stor gavn af råmælken, og råmælken vil danne antistoffer mod sygdomme.
Så selvom det kan virke hårdt og se hårdt ud, når man skal tvinge sin hunkat, så kan det være en nødvendighed, for hunkatten finder på den måde ud af, at hun har fået killinger, og at de er hendes.
Hunkatten danner råmælk ca. det første døgn. Der tager killingerne ikke meget på ca. 4 – 10 gram er helt normalt, men når mælken først er løbet til, vil vægtforøgelsen på omkring 10 – 20 gram være helt normalt. Vær ikke bekymret hvis killingerne ikke tager så meget på, da det kan svinge. Killinger skal tage på i vægt, står vægten stille - og de sutter hos deres mor, så plejer mælken at løbe til, og der vil være vægtøgning på killingerne, ellers må du ind og supplere med modermælkserstatning.
Imens mormissen vågner helt op af narkosen, som hun er noget længere at gøre end killingerne, (der jo også har været påvirket af narkosen), er der nogle bestemte ting, du er nødt til at gøre for at holde killingerne i gang.
Først skal du sørge for at de ligger varmt, de skal faktisk ligge helt op ad en varmekilde. Små killinger kan ikke holde varmen selv, og vil meget hurtigt dø af nedkøling, hvis ikke de bliver lagt på et lammeskind og helst tæt sammen, så de kan varme hinanden (brug endelig ikke en elektrisk varmepude). Du kan evt. bruge de nye mikro varmepuder, eller kogt ris lagt i en plastikpose i en strømpe, det vil give killingerne varme.
De første par timer vil killingerne sove narkosen ud og samle kræfter oven på den bratte start. Killingerne er fra naturen udstyret med et sukker depot, så de kan klare sig i nogle timer. Efter 4 – 6 timer skal killingerne have væske, og de skal tisse.
En hunkat som har født på almindelig vis, vil vaske sine killinger over hele kroppen, og det betyder, at hun også holder gang i deres vejrtrækning, gør hun ikke det efter et kejsersnit, må du som ejer af katten gøre det. Killingerne vil når de er vågnet lidt op begynde at møve lidt rundt og pibe og søge efter patterne hos de andre killinger. Du kan give dem lidt drue sukkervand til at samle kræfter, eller KMR modermælkserstatning. Det er en god ide at have både druesukker og KMR stående, når man venter killinger. KMR kan ligeledes også bruges til killingerne, når de skal begynde at have fast føde.
Hvordan giver man så sukkervand eller modermælkserstatning?
Du læser først vejledningen på produktet. Du kan vælge at give lidt mælkeerstatning i en sutteflaske, haves en sådan ikke, kan en engangssprøjte også bruges. Man holder forsigtigt killingen som om den sidder, evt. kan du pakke den ind i en lille bomulds klud, men ikke frotté, da de små kløer på killingen er fremme og vil hænge i. Holder du killingen sådan, vil den ikke bruge unødige kræfter på at sprælle. Du må ALDRIG ligge den på ryggen, da du så risikerer, at modermælkserstatningen ryger lige ned i lungerne, og dette kan drukne killingen.
Killingerne vil, når de er klar til at spise lidt, d.v.s. de er vågne have sutte reflekser, og de vil selv sutte mælken ud af flasken. Går det ikke, så må du kontakte en erfaren opdrætter. Nogle opdrættere kan sonde fodre, men det er ikke nødvendigt, da sunde og raske killinger kan sutte selv.
Når de har fået lidt mad, skal de masseres ret kraftigt over hele kroppen med en let fugtet (lunken) vatrondel eller et stykke gazestof. Man skal forestille sig en kattemor, som vasker sine killinger over det hele, tænk på kattenes ru tunge, sådan vasker de også deres killinger.
Killingerne vaskes i ansigtet, på kroppen frem og tilbage og over det hele. Dette gøres for, at killingernes kredsløb, lunge- og mave tarm system skal komme ordentligt i gang. De skal derefter også vaskes i rumpen, og killingerne vil ved denne proces komme af med noget sejt sort afføring, og de vil tisse. Det er meget meget vigtigt, at killingerne efter hvert eneste måltid bliver vasket og puslet på denne måde. De skal have et måltid ca. hvert 2-3 time. Et måltid plejer at være 1-2½ ml. pr. killing. Det kan også være, at du skal vise hunkatten, at hun skal vaske de små, dette kan du evt. gøre ved at få killingen til at tisse og så lade hunkatten lugte hertil, for så skal hun nok syntes, at den skal gøres ren. Du kan også smøre killingerne med en klat smør hvis hun kan lide det, eller kattemalt, alt sådan noget vil en hunkat vaske væk.
Man skal regne med, at der går ½-1 døgn før en mormis er ordentligt frisk efter et kejsersnit, og de fleste vil heldigvis straks tage sig af de små, men man kan altså komme ud for at skulle arbejde ret intenst for at få gang i de små og mormissen. Så det at få kejsersnit er ikke alene det at hente sin kat hjem fra dyrlægen, det kræver en aktiv indsats fra din side af til at få de små og mormissen godt i gang.
Dyrlægen har udført kejsersnittet, men du er nødsaget til at være klar til at hjælpe, hvis hunkatten ikke er klar til at passe sine killinger, og observation af din hunkat er derfor vigtig for succes.
De fleste gange vågner hunkatte op efter sin narkose, og reagerer helt automatisk på lyden af killingerne, men det er ikke altid, at det går så let. Derfor denne information om, hvordan du kan hjælpe killingerne til overlevelse, hvis hunkatten afviser sine killinger efter et kejsersnit.
Husk vi har med levende dyr at gøre, og alt er ikke sort og hvidt. Der kan være mange nuancer, hvordan en hunkat reagerer efter et kejsersnit, men mange killinger er reddet, ved at vi går ind og hjælper på ovennævnte måde.
Alle spørgsmål vedrørende kejsersnit og din hunkat må rettes til dyrlægen.