Info om fødsler

Drægtighed

Hunkatten er hos hankatten i ca.3 dage, eller indtil hankatten ikke længere viser interesse i at parre hende. Når hun kommer hjem fra parring, skal hun have fred og ro omkring sig. Såfremt hun er drægtig, plejer hun at spise og sove lidt mere end tidligere. Omkring 18 - 21 dage efter parringen, kan man se, at hunkattens dievorter ofte bliver røde og begynder at antage en mere rund form og størrelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En drægtig hunkat må man ikke tage med på en udstilling jvf. reglerne i FIFé. Man skal i det hele taget slet ikke udsætte en drægtig hunkat for unødvendig stress og risici for evt. smitte af virus og diverse sygdomme. Desuden skal man også sørge for under hele drægtigheden, at hunkatten får en god og ikke mindst lødig kost.

 

 

Birmaer går drægtige mellem 63 - 67 dage, men der kan forekomme nogle difference til begge sider. Når man skal beregne den forventede fødselsdato, kan det være en god ide at regne med 65 dage, 1. dag efter første parringsdag. Altså dagen efter 1. parringsdag som dag 1.

 

 

Se parringstabel:

Nogle hunkatte begynder i god tid før fødslen at søge efter et sted, hvor de føler, det er godt og trygt at føde sine killinger. Det vil være en god ide i god tid forinden at gøre fødekassen klar til hende. Dette kan man gøre tidligt i drægtigheden dog senest 3 uger før forventet fødsel. Har din hunkat fundet det sted, hun mener, er det bedste sted, kan det være svært at få hende på andre tanker, men så må du forsøge at stille fødekassen der.

De fleste opdrættere vil nok kunne nikke genkendende til, at birmaen som regel har lette fødsler, men afvigelser og problemer kan forekomme. Et godt råd hvis man er nervøs, er at tale med en mere erfaren opdrætter, eller tage kontakt til dyrlægen.

 

 

Fødsel

 

Omkring 65 dagen er det tid for selve fødslen. Hunkatten henter dig måske, da hun ikke vil være alene, og føler sig tryg ved dit nærved. På dette tidspunkt har hun formentligt allerede svage sammentrækninger (udvidelsesfasen), og det er disse sammentrækninger, der skal gøre hende mere åben til selve fødslen.

 

Tiden op til selve fødslen kan variere meget, og hvis din hunkat er rolig og ikke har kraftige veer i længere tid eller kraftige blødninger, kan man roligt vente. Ofte vil en hunkat begynde at spinde, når veerne er begyndt. Stærkere veer kan nu begynde at ses - og mærkes, hvis man lægger en hånd på hendes mave. Veerne kommer oftere og oftere og bliver kraftigere.

 

Der er mange varianter på, hvordan en hunkat føder. Nogle ligger, nogle står og nogle sidder. Mange er helt stille, mens andre kan skrige højt, når den første killing presses ud.

Hvis du føler dig usikker, når din hunkat føder for første gang - så ring eller tag kontakt til den opdrætter, du har købt katten af, for her kan du få information om, hvordan din hunkat's mor opførte sig, ved sine fødsler.

 

De fleste fødsler forløber uden nogle komplikationer, men skulle du få mistanke om, at noget er galt, så kontakt din dyrlæge.

 

Hunkatten kan føde sine killinger 1-2-3 under 1 time, og så er det hele klaret, hvorimod andre tager sig nogle lange pauser mellem killingerne. Ingen hunkat bør have presseveer i mere end ca. 30 - 45 minutter, uden man kontakter en dyrlæge.

 

Kattekillinger fødes enten med hovedet eller bagenden først, begge dele er helt normalt. Når den første killing er født, kan mor katten ofte kigge uforstående på den lille killing, som spytter og skriger, men efter ganske få sekunder, har hun forstået opgaven og begynder forsigtigt at vaske sin killing.

 

Hunkatten vasker killingen for at få fosterhinden væk, hvis den da ikke er sprunget ved selve fødslen. Killingen kan have slugt lidt fostervæske, og det får hunkatten løst op for, ved denne kraftige slikken.

 

Kort tid efter får hunkatten en mindre ve, og det resulterer i, at moderkagen bliver født. Denne æder hun gerne. Hun begynder i den tykke ende, og når hun kommer frem til navlestrengen, som forbinder mor og killing, tygger hun den over, og så er killingen fri.

Ofte føder en hunkat endnu en killing, uden den første moderkage er kommet ud. Det plejer ikke give problemer, men dog skal man være opmærksom på, at den manglende moderkage kommer ud, da en tilbageværende moderkage kan give blødninger og feber. Kommer man ud for det, så kræver det, at dyrlægen kontaktes.

 

Når hunkatten selv mærker, at alle killingerne er født, plejer hun at være rolig, men træt ovenpå fødslen. Killingerne kravler hen mod hunkattens mave og finder en dievorte, og den nybagte morkat får mulighed for at hvile sig og måske sove nogle timer.

 

 

Om man vil give sin hunkat en smule fløde med druesukker, vand med druesukker er et holdningsspørgsmål. Nogle vælger at give lidt vælling eller tigermælk.

Vælling (kaldes Andersons vælling)

 

0,5 l. mælk (laktosefri)

 

1-2 tsk. maizena mel

 

1 tsk. druesukker

 

Bland det sammen med et piskeris, og kog det op.

 

Når vællingen er lunken, så tilsæt 1 æggeblomme (pasteuriseret blomme) og 1 tsk. smør (usaltet).

 

Denne vælling plejer killinger at elske, og man kan også give den til hunkatten, som lige har født.

Tigermælk

 

3 dl. tykmælk

 

1 dl. piskefløde

 

1 spsk. vand

 

1 tsk. honning

 

1 pasteuriseret æggeblomme

 

Det hele piskes og blendes sammen. Holdbarhed ca. 2 dage i køleskabet.

Hvis alt er normalt, kan man forsigtigt lægge rent i fødekassen. Brug gerne lagner, men ikke frotté, da killingerne ikke kan trække kløerne ind, og de vil så sidde fast i frottéen.

 

Du vil opdage, at din hunkat er meget påpasselig med at tage var på sine killinger. Hun holder hele tiden et skarpt øje med dem. Hvis hun har forladt fødekassen og hører en lyd, vil hun straks afbryde hun sit foretagende og vende tilbage til fødekassen og sine killinge

I 3 uger passer hunkatten sine killinger, de bliver vasket, madet og puslet om af deres mor. Omkring 3 ugers alderen begynder de at se på verden omkring dem, og prøver at finde frem til en mulighed for at komme ud af fødekassen.

 

 

Alle birmakillinger fødes uden synlig maskefarve, men som på alle maskede katte begynder maskefarven hurtigt at vise sig. Maskefarven optræder på de steder, hvor kattens kropstemperatur ikke er lige så høj som på de øvrige dele af kroppen.

 

 

Hvad farve har killingerne ? Her må du have tålmodighed. Farven kommer, og du vil kunne se den efter nogle uger, ellers må du få hjælp af de mere erfarne opdrættere eller måske kan hankatte- ejeren være dig behjælpelig.

Killingernes opvækst de første dage.

 

Almindeligvis behøver man ikke gøre noget for killingerne, men man skal holde øje med, at alt er som, det skal være. Man må sikre sig, at hunkatten får nærende og god mad. Samtidig skal man huske at holde fødekassen ren og skifte underlag i kassen, når det er krævet.

 

 

Vejning af killinger; nogle vejer killingerne hver dag, andre tjekker blot om de er varme og rolige, og vejer dem måske et par gange om ugen. Alle, der har en hunkat, som får killinger for første gang, kan sidde i timevis og se på killingerne, som man mærkelig nok kan se vokse. Når killingerne sover, vil du se, at de giver nogle små ryk.